De mange ar..

En virkelig meget lorte dag!

Jeg har efterhånden lært ikke at være så sur på mandage, der skal bare rigeligt mængder kaffe til. Men i dag valgte mandagen så bare lige at ødelægge alt for sig selv .. Jeg er hermed tilbage til ikke at være fan af mandage!

For det første kunne jeg i morges tælle ikke mindre end 12 myggestik – bare på den ene arm. I løbet af dagen er der dukket flere og flere op rundt omkring på min krop. Det er jo ikke ligefrem særlig pænt, eller behageligt. Jeg er typen der ikke kan lade være med at klø i dem – overhovedet. Jeg kradser i dem konstant, og det stopper de ikke med at klø af, tværtimod.

img_3917

På normal vis ville myggestik ikke ødelægge min dag så meget at jeg for evigt ikke kan lide den ugedag, så det er naturligvis ikke det eneste der skete.

Jeg sidder på arbejdet, og modtager et billede af hvordan indgangen til vores opgang ser ud – det stykke af opgangen der er lige nedenunder min lejlighed. Der ligger vand på hele gulvet og det kommer fra loftet, dvs. min lejlighed! Aldrig i mit liv har jeg fået pakket mine ting sammen så hurtigt og hoppet ud i min kollegas bil, som var så sød at køre mig hjem.

img_3913

Da jeg kommer hjem viser det sig, at slangen bag toilettet er gået løs, og der står et kæmpe springvand op bag toilettet og ud i mit badeværelse. Jeg griber derfor min sørgelige “værkstøjskasse”, finder en bidetang og går i gang med at lukke for vandet – hvilket slet ikke er sådan lige til, da den man normalt skruer på, selvfølgelig knækker af i det jeg tager fat for at skrue! Det tager mig over en halv time at få lukket for vandet – alt i mens jeg bander og svovler højlydt. Så meget at min hund bliver bange og ligger sig så langt væk fra mig som muligt. Og mig som ellers aldrig bander! Jeg tror jeg fik sagt alle de skældsord jeg kender.

Jeg fik fat i en rigtig sød VVS’er, som kom lyn hurtigt, tjekkede hvad der var sket, og konstaterede at jeg skulle have et nyt toilet. At et toilet gik i stykker på den måde, det havde han alligevel ikke set før, men noget var knækket et eller andet sted.

img_3914

Så alt i alt kommer det til at koste mig et nyt toilet, en lidt voldsom vandregning – alt efter hvor længe jeg har haft springvand på badeværelset og forhåbentlig tager andelsforeningens forsikring den del der skal laves mellem mit gulv og opgangens loft – det bliver nok ikke en helt billig omgang!

Det kan være lidt mad hjælper på mit humør og kan vende mandage til at være ok igen – lige nu ser det lidt sort ud for mandage!

Ingen kommentarer endnu

Jeg bliver altid så glad for din kommentar - vær den første til at smide den ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De mange ar..