Mit mest læste indlæg er det indlæg omkring mine tanker da jeg var tæt på at give fuldstændig op! Læ
Se næste indlæg >
Kan min stomi føres tilbage eller ej?
Da jeg lige havde fået min stomi var jeg dybt ulykkelig. Jeg kunne slet ikke se hvordan jeg nogensinde skulle få et normalt liv igen. Alle de følelser jeg havde dengang har jeg skrevet meget mere om i et tidligere indlæg som du kan læse her. Én af de ting som gjorde at jeg havde lidt lettere ved at acceptere det hele var, at jeg fik af vide at stomien formentlig kunne føres tilbage efter lidt tid. Så det var i det mindste kun et par måneder af mit liv jeg fik ødelagt, og ikke hele mit liv. Thank god for that I thought!
På det tidspunkt, var lægerne ikke klar over om jeg havde Colitis eller Crohn – det er 2 grene af den samme sygdom. Colitis rammer kun tyktarmen og Crohn kan ramme hele fordøjelsesystemet lige fra spiserør til endetarm. Jeg ville først få svar på om jeg havde Colitis eller Crohn når der var taget forskellige tests af det der stadig var “levende” af tyktarmen som de havde fjernet. Jeg er stadig imponeret over at de kan fjerne hele min tarm ved kun at lave 8-10 små huller (Læs om mine ar her)
Da de havde et endeligt resultat på hvilken sygdom jeg havde, blev jeg kaldt ind til samtale på kirurgisk afdelings ambulatorium. Jeg var enormt nervøs for svaret, så jeg havde min søster med. Jeg vidste at jeg højst sandsynligt ville begynde at græde og så ville jeg ikke høre mere af det lægen sagde til mig. Jeg begynder altid at græde når jeg er derude. Jeg græder selvfølgelig hvis jeg bliver ked af det, men jeg græder også hvis jeg bliver sur, frustreret, skuffet eller glad. Så ja, jeg græder altid når jeg er derude til samtale.
Under samtalen får jeg af vide, at det er Crohn jeg har. På det tidspunkt tænker jeg ikke så meget over om det er godt eller skidt. Der er vel i grunden ikke noget af det der er super godt. Hvad jeg så mere får af vide er, at nu hvor det har vist sig at være Crohn ændrer det lidt på forholdene omkring stomien og tilbageførelsen af denne. Som udgangspunkt fraråder de nemlig at tilbageføre en stomi når man har Crohn, da der kan opstå flere komplikationer end hvis man har colitis.
Nu havde jeg lige accepteret min stomi, da den jo kun var midlertidig! Det var den så pludselig ikke længere alligevel. Det var dog fortsat muligt at føre den tilbage hvis jeg var virkelig insisterende, men turde jeg være det hvis der kunne være så mange komplikationer ved det?
Hele situationen tog en ny drejning, da jeg senere hen blev rigtig syg igen. Her blev jeg indlagt og fik besked om at der var to muligheder – at gøre stomien permanent eller føre den tilbage med det samme.
Jeg skulle derfor tage en meget stor beslutning som kunne have konsekvenser for resten af mit liv. I indlægget her kan du læse om hvordan og hvorfor jeg kom frem til min endelige beslutning.
Spoiler alert hvis du ikke klikkede ind og læste indlægget ovenfor 😉 – Stomien kan altså aldrig føres tilbage igen og det er resten af mit liv jeg skal leve med Robert som en fast følgesvend. Det er noget jeg har accepteret nu, selvom det tog sin tid for mig sådan helt at acceptere. Men så slem er han jo heller ikke og for det meste kommer vi også godt ud af det med hinanden.
Husk ...
Du kan også følge mig på Instagram eller Facebook
Du kan også følge bloggen her, så glipper du ikke et indlæg
Foeler med dig <3 havde selv colitis og havde stomi i 8 mdr inden den blev lagt tilbage. Har nu levet i 10 aar med en J-pouch.. det er ikke optimalt, men det virker og jeg er smertefri.. Held og lykke til dig, fedt du staar frem!