Summertime

De mange ar..

Det er snart ved at være tre år siden jeg første gang blev opereret. Én af de ting jeg frygtede rigtig meget efter operationen, var at se min mave. Jeg ville ikke se stomien og jeg ville ikke se hvordan de havde åbnet og lukket mig igen. Jeg frygtede et kæmpe ar hele vejen igennem maven. Så fik jeg af vide, at de havde lavet det som en kikkert operation og de derfor var gået ind gennem små huller. Så nu frygtede jeg at jeg havde huller i hele maven. Det havde jeg ikke! De havde lavet 6 micro små huller, alle lukket med en enkelt eller to klips. Et af hullerne var inde i navlen, en anden bag plasteret til stomien og derfor egentlig kun 4 små ar.

Efter et par andre operationer, er jeg nu oppe på 9 mini ar. De to største har været lukket med tre klips, så de er virkelig små.

Som man kan se på billedet, havde jeg virkelig ikke noget frygte for vedr. store grimme ar. Et af arene er lidt tykkere end de andre. Det er et ar efter et dræn jeg havde liggende til at få blod ud efter en operation. Jeg havde en ret stor blodansamling bag et ar, så det skulle drænes ud. Drænet fjernes ved at blive hevet ud – ikke i fuld narkose! Jeg fik et skud morfin og så blev der ellers hevet til.. Det gjorde ondt som bare pokker og det sprøjtede vitterligt med blod da drænet svipsede ud.

Så alt i alt, havde jeg intet at frygte mht. min mave. Det er minimalt i forhold til min frygt og forstilling!

Ingen kommentarer endnu

Jeg bliver altid så glad for din kommentar - vær den første til at smide den ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Summertime