Hej Verden!

 

Velkommen til jer der læser med.

Jeg hedder Sanne og det her er min nye blog om mit liv,  min historie om hvordan min stomi, som jeg kalder Robert, kom til verden og om dagligdagen med stomi. Det er mine tanker om hvordan livet med stomi er, om hvordan livet med sygdommen Crohns er og om hvilke tanker der går gennem hovedet på en ung pige der pludselig får ændret sin hverdag fra den dag til den anden. Det er jo min blog (og ikke Roberts), så det hele skal selvfølgelig ikke handle om Robert. Der kommer også til at være indlæg der ikke handler om hverken Robert eller sygdommen. De andre op- og nedture i mit liv, bliver du som læser også en del af.

Til at starte med vil jeg fortælle lidt om mig og om hvorfor min stomi hedder Robert.

Da det hele startede og jeg fik stillet diagnosen Morbus Crohn, var jeg 24 år. Jeg er nu 27, og har haft stomi i lidt over to år. På de to år har jeg oplevet en del nedture, men bestemt også opture, og her på bloggen kommer jeg til at dele ud af begge dele.

Navnet Robert kom sig af, at en sygeplejerske ville overbevise mig om, at stomien ikke så slem ud og jeg dermed sagtens kunne kigge på den. Efter min operation var jeg meget stædig med at jeg ikke ville kigge på min mave overhovedet. Jeg kunne ikke blive udskrevet før jeg selv kunne skifte posen. Efter mere end to måneders indlæggelse var jeg meget opsat på at skulle udskrives, men jeg kunne simpelthen ikke kigge på den stomi! Sygeplejersken fortalte mig, at han aldrig havde set så flot en stomi og den lignede nærmest en lille rosenknop. Jeg har en tendens til at navngive og personificere mange ting og derfor faldt det mig meget naturligt, at stomien skulle have et navn. Da sygeplejersken sagde den lignede en rosenknop var jeg ikke i tvivl om navnet Robert.

Det var en kort præsentation af Robert. Bloggen kommer fremadrettet til at være med endnu flere historier om Robert, om oplevelserne under mine indlæggelser og livet som ung med stomi.

Alle spørgsmål er velkomne og er der noget du syntes kunne være spændende at læse indlæg omkring, er du mere end velkommen til at komme med input til emner. Ellers håber jeg du vil glæde dig ligeså meget til at læse med, som jeg glæder mig til at skrive.