Robert til hverdag

Sidste indlæg handlede om tiden inden stomi- det her er omkring selve stomien. Lige en lille advarsel – der er billede af selve stomien længere nede!

Som tidligere nævnt, har jeg døbt min stomi Robert – det kan du læse om (her)!  Som formentlig mange andre, anede jeg intet om hvad det egentlig helt præcist ville sige, at have stomi. Jeg vidste bare at det ville blive the end of my social life! Heldigvis tog jeg gevaldigt fejl..

En helt kort forklaring af det “tekniske” ved en stomi er, at der enten bliver taget stykke af eller hele tyktarmen. Enden af den tilbageværende tarm, føres ud gennem maven og syes fast og fungerer herfra.

Det der egentlig er det største problem med at have stomi, for mig, er tabuet omkring det. De tanker jeg selv går med omkring det. Og ikke mindst de tanker jeg forestiller mig alle andre har.

For mig, da jeg var blevet udskrevet og skulle starte en hverdag op igen, var en af mine store bekymringer at færdes ude i offentligheden. Bare det at skulle tage bussen, var noget jeg fik helt ondt i maven over.. Hvad nu hvis den sagde en lyd mens jeg sad der i bussen? Hvad nu hvis posen faldt af midt i det hele? For ja, stomien kan sige lyde. Selvom man har stomi, har man stadig en tarm. Dvs. man stadig kan have luft i maven, og den luft kan man ikke styre på samme måde som man normalt kan – da man ikke har en lukkemuskel midt på maven!

Jeg fandt hurtigt ud af, at lydene der kommer egentlig mest bare lyder som når maven knurrer og derfor primært mig selv der bemærker det. Det lyder på ingen måde som om man går og prutter hele tiden. Jeg har dog fundet et punkt på maven jeg kan trykke på, så kommer der luft ud – det kan være meget sjovt til tider!

Som nævnt, har man jo ikke en lukkemuskel i maven, så når tarmen har bearbejdet noget mad, så kommer det ud. Det er meget meget sjældent det kan mærkes når der kommer “output” ud, som det kaldes, men posen bliver selvfølgelig mere og mere fyldt! Selve posen skal skiftes én gang om dagen- der sidder et lille filter i posen som sikrer at luften kommer ud af posen, uden det lugter. (Man prutter derfor uden lugt, og ingen kan nogensinde beskylde mig for at være den der har sluppet en ildelugtende vind i bilen eller forsamlingen man nu er i!) I løbet af dagen tømmer man posen ud i toilettet. Det gøres ved en lille lukning med velcro og tager ikke længere tid end det tager at tisse – så i løbet af dagen er der ikke alt muligt renseri og det tager ikke en evighed hver gang man skal på toiletter..

Så alt i alt, som mit tidligere indslag beskriver, så kan posen sagtens dækkes. Lugte er der intet af og lyde er virkelig minimalt – så det kan sagtens lade sig gøre at skjule en stomi og fordi du har stomi, har du ikke er kæmpe neonskilt med det hængende over hovedet.