En hverdag med en kronisk sygdom

Min nok mest brugte sætning…

img_2659

Ja, det har noget med mad at gøre! En af de mest brugte sætninger for mig er “jeg er sulten”. Og jeg er ikke altid et lige rart menneske når jeg er sulten. Problemet er, at normalt er det tyktarmen der optager størstedelen af den næring man spiser – når man så ikke har en tyktarm, så skal tyndtarmen tage over på det område. Det er ikke altid lige let for min tyndtarm åbenbart. Det resulterer i, at jeg kan spise en hel del og blive helt umådelig mæt- når der så lige er gået en halv til en hel times tid, så er jeg sulten igen.

Det er ofte sket, at jeg har spist aftensmad lidt tidligt måske – pludselig tænker jeg “Gud, jeg har da ikke spist aftensmad” og går i krig med at spise sen aftensmad, inden det går op for mig, at jeg har spist aftensmad to gange, simpelthen fordi jeg er så sulten at det ikke føles som om jeg har spist i flere timer.

img_4803

At min krop ikke rigtig optager så meget af det jeg spiser, betyder også at jeg har enormt svært ved at tage på. For nogle lyder det måske som det fedeste – bare spis løs af alt det forbudte uden at tage på .. Det er det ikke! Jeg tabte mig enormt meget da jeg blev syg, og det har været en kamp at komme tilbage fra. Jeg har tidligere skrevet om at jeg fik en personlig træner efter mine første operationer. Hun hjalp mig også rigtig meget med en god kostplan, så jeg fik den rigtige kost til at tage på og ikke bare fyldte mig med en masse junk bare for at tage på.

Det er lige omkring 2,5 år siden jeg fik Robert. Det er derfor også lige omkring 2,5 år jeg nu har kæmpet for at komme op på min tidligere vægt. Jeg har så småt opgivet at komme op over 60kg igen, men jeg jublede den anden dag da jeg opdagede jeg var kommer over 50kg – 51,3kg for at være helt præcis.

img_5923

På de tre billeder her, er jeg til min første måling inden opstart på kost- og træningsforløb med Line. Der er ikke mange former eller kg på mig her – det er der heldigvis kommet efterhånden. Takket være en masse god mad – og træning!

Når nu nogle af mine mest brugte sætninger er “Jeg er sulten” eller “Skal vi spise?”, så er der ret heldigt at jeg elsker mad! Og jeg kan spise alt. Robert er heldigvis ret let at have med at gøre når det kommer til mad. Der er ikke nogle madvarer som jeg ikke må eller kan spise – så der er jeg en af de heldige med crohn eller colitis, da rigtig mange har madvarer som får deres sygdom til at gå i udbrud.

Så hvis du møder mig og jeg virker lidt gnaven – så er det højst sandsynligt fordi jeg er sulten 😉

Ingen kommentarer endnu

Jeg bliver altid så glad for din kommentar - vær den første til at smide den ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hverdag med en kronisk sygdom