Når selvtilliden får et knæk..

Ja, der var engang… Selvom jeg har lært at acceptere at jeg skal have stomi resten af mit liv, er det ikke ens betydende med at jeg ikke syntes det er hårdt til tider. Og én ting er hvordan jeg har ændret mig rent fysisk, en anden ting er hvad der er sket oppe i hovedet på mig – og hvad der stadig tumler rundt deroppe.

Én af de ting jeg forestillede mig da jeg fik stomi var, at mit sociale liv var forbi og badeferier var fortid! Det har heldigvis vist sig ikke at være sandt. Men den største ændring der skete da jeg fik stomi, var min egen opfattelse af mit spejlbillede, min egen selvbevidsthed og min selvtillid.

Når jeg kigger på gamle billeder, drømmer jeg mig stadig tilbage til dengang jeg ikke havde en pose på maven. Jeg drømmer stadig om at den en dag kan fjernes igen – selvom det jo er min egen beslutning, at den skal være der resten af mit liv (Læs tidligere indlæg).

Og selvom jeg har accepteret at den er der, er det ikke fordi jeg står og klapper i mine hænder af hvordan min mave ser ud når jeg kigger mig i spejlet. Jeg tager altid en bikini med når jeg er ude at rejse – det kunne jo være at jeg pludselig fik et skud selvtillid og turde hoppe i den.. Det er dog på ingen måde sket endnu, det bliver stadig den sikre løsning med en badedragt.

Noget andet er i hverdagen. Der går ikke en time uden jeg tænker på om posen er synlig. Uanset hvor sikker jeg er på at tøjet skjuler den, at dem jeg er sammen med kender til den og er ligeglad med den, selv når jeg er alene, tænker jeg over om den er synlig. Bekymringen er der nærmest konstant, og gør selvfølgelig noget ved udstrålingen og selvtilliden.

Jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om at det den pose ikke betyder så meget, at den ikke gør noget ved andres billede af mig og at den ikke gør mig mindre pæn – det er bare ikke altid mine tanker er helt med på den idé!

Jeg ved jeg langt fra er den eneste med stomi, der tænker sådan om sig selv, så kunne det ikke bare være fedt hvis en pose på maven kunne have ligeså lille betydning for ens selvværd som en dårlig hår dag?